mandag den 27. september 2010

DIY - Flettet armbånd med kæde

Denne DIY tager jeg ikke æren for, men vil meget gerne referere til et indlæg hos Studs and pearls med en udførlig forklaring om, hvordan man laver nedenstående armbånd, da jeg synes det er et fint og nemt projekt at gå i gang med.


Hvad jeg ønsker at bidrage med selv, er at vise nogle muligheder frem for at købe nye materialer til et sådant projekt.
I weekenden fandt jeg en kæde på et genbrugsmarked med flere forskellige størrelse kædeled og endda også forskellige former af kædeled. Denne var ideel til at lave sådan et armbånd og kostede mig 20kr. 
Det kan også være du selv ligger inde med en gammel kæde, som du måske ikke får brugt så meget mere, hvorfor det kunne være ideelt at give den nyt liv.



Ved at skille kæden ad, har jeg materialer til 2 armbånd og en halskæde eller flere armbånd, hvis man synes kæden er for grov som halskæde.Kædestykkerne kan selvfølgelig også anvendes til andre projekter.

I guiden bliver der anvendt broderigarn, men du kan også sagtens anvende alm. garn eller andet farverigt snor, som eksempelvis ligger i "rest" bunken, hvis du ikke lige ligger inde med broderigarn.


Gode råd, som er værd at tage til eftertragtning: 
Mål dit håndled så du ved hvilken længde kæde du skal anvende - læg ca. 2cm til din normale håndleds størrelse, da garnet/snoren trækker kæden lidt sammen.
Ved lukning af garnet anvend da sekundlim til at fæste enderne sammen, det synes jeg holder meget bedre end klar neglelak.


Selv om jeg er blevet meget inspireret af indlægget hos Studs and pearls betyder det ikke, at jeg ikke kan lave min egen version af armbåndet. Jeg har eksempelvis sat nogle forskellige slags perler på i forskellige former og farver, som jeg synes komplementerer farverne på garnet. 

Nu har du et armbånd, der både er blødt og råt!

Til mit armbånd vil jeg skyde på, at jeg har anvendt materialer for ca. 40kr, hvor perlerne og perlestave/wire er den største udgift. 

Så nu er det bare at se, hvad du selv har i gemmerne!

-Ditte-

søndag den 26. september 2010

Bestik smykker

I forlængelse af Mivs indlæg tidligere, ville jeg bare lige vise disse armbånd lavet af to-tårnet og tre-tårnet sølvgafler (hvorvidt gaflen er to- eller tre-tårnet kan man se ved hjælp af et lille mærke, der sidder bag på gaflen). 

Er de ikke bare fantastisk flotte? 


Armbåndet til venstre er lavet af en tre-tårnet gaffel, hvilket angiver renheden i sølvet og som også gør det muligt at bøje gaflen ved hjælp af varme og derved beholde de smukke detaljer der er på gaflen. 
Armbåndet til højre er derimod en to-tårnet gaffel (plet-sølv, som Mivs ring) der ikke tåler opvarmning, men som omhyggeligt er blevet hamret i form. 
Begge smykker viser et flot håndværk, som jeg også gerne ville prøve kræfter med en gang - man har vel lov til at drømme :)


Billederne blev desværre taget med min mobil, men jeg håber I kan ane de meget fine detaljer. 

-Ditte-

lørdag den 25. september 2010

Tik Tok

For en måneds tid siden fik jeg stukket et ur i hånden, med ønsket om at jeg ville lave en ur-rem dertil. Der var ingen ønsker om materiale eller udseende - jeg havde frit valg på alle hylder.

Uret er primært sølvfarvet med små elementer af guld og små similisten inden under glasset. 
Min første idé var at lave et kædemønster af sølv og forgyldt wire, hvor der lå små jaspis sten gemt indvendigt


En masse øksner blev lavet med hjælp fra mine dorne (som jeg har brugt meget allerede) og flere forskellige mønstre blev afprøvet - uden det resultat jeg ønskede.


Derefter måtte jeg i tænkeboks for at finde "nyt" design, som er det, der bliver afbilledet.  
Resultatet blev et simpelt armbånd af små (hjemmelavede) øksner i sølv og forgyldt og 8mm jaspis stenperler, som jeg selv synes, har de mest fantastiske farver.


Jeg valgte at kæden skulle have flest forgyldte øksner, for at stå lidt i kontrast til urskiven og synes det skaber god harmoni elementerne imellem. 

Hvad synes du?

Nu sidder jeg og overvejer, om jeg skal have fat i et af mine egne gamle ure, for har nogle flotte sort Agat sten, som sagtens kunne passe ind til sådan et projekt :)

-Ditte-

torsdag den 23. september 2010

Pyrite ring

Jeg har leget lidt mere med at skabe en ring, denne gang med små gennemboret Pyrite sten, frem for større ikke-boret sten.


Pyrite stenen går også under navnet "Fools Gold" fordi den skinner som små guldstykker.


Materialet er sølvwire i forskellig tykkelse, som jeg helt sikkert skal arbejde videre med. 

Er træt af de "forsølvede" ringe jeg tidligere har købt - de holder ikke i længden, men kan jo heller ikke forvente noget af dem, når de er så billige.

Rustik ring - et ok "andet" forsøg, efter min mening

Ditte

mandag den 20. september 2010

Fugle 3#

Endnu en flok fugle er flyttet ind i matriklen - denne gang ikke af papir eller malet på væggen, men af porcelæn.

Porcelænsfugle før
Selv om de små fugle er utrolig fine i deres originale farver, har de alligevel fået en make-over.


Porcelænsfugle efter

De små fugle blev pudset med sandpapir for at den nye maling kan hænge fast, hvor jeg brugte korn 180 til dette projekt.
Derefter blev de tørt af med en våd klud og spaymalet med matsort farve, i alt to gange for at dække.
Efterfølgende er næbbene malet med rød og guld acrylmaling, som giver et superfint detalje til den matsorte farve.

Fuglene blev fundet i en genbrug til 10 kr stykket. Og hvis du ligger inde med sandpapir og maling i forvejen, vil jeg tro, at du i alt skal bruge for 10kr materiale af det (en hel spraydåse koster ca. 40kr, men der er nok til andre genstande).

Nu skal de bare hænge op på væggen!

-Ditte-

søndag den 19. september 2010

Påfugl inspiration 2#

Min første idé med de gudeskønne chalcopyrite sten var at lave en ring, hvor stenen var fastsat via wire. Efter adskillige forsøg, hvor resultatet ikke blev som jeg ville have det, ombestemte jeg mig og satte stenen på et vedhæng, så nu har jeg en utrolig smuk og simpel halskæde - med lidt edgyness over sig.


Hvis jeg skal lave en ring, vil jeg foretrække nogle sten, der allerede er blevet boret. Har nogle andre sten, som skal gå til dette formål - så Stay Tuned!

Ja ja - farverne er rigeligt repræsenteret på mit smykketræ :D

- Ditte-

lørdag den 18. september 2010

Taknemmelighed

Hvor er jeg bare taknemmelig over de mange søde mennesker af venner, familie, bekendtskaber osv. som gerne vil modtage noget, JEG har lavet. Det bringer virkelig skaberglæden frem! 


 Sterling sølv ørekroge med diverse glas/krystaller

At de ønsker sig nogle af mine kreationer, giver mig en udfordring om et specielt smykke eller lader mig gøre dem til prøvekaniner af diverse ting og sager - Det er bare et BOOST, der glæder mig og giver mig mod til at prøve!

Sterling sølv hoops med jadesten og glasblomster

Modtagernes glæde er virkelig den bedste "betaling", omend der må lidt ind i kassen, for at skabe noget nyt.


Selv om jeg er amatør og smykkefremstilling er betegnet som en hobby for mig, så betyder det virkelig meget. Også at I er så tålmodige :)

Forsølvet lang halskæde med 3 ædelstens vedhæng

Af hjertet tak alle I søde mennesker!

-Ditte-

torsdag den 16. september 2010

Re-design

Jeg fik et utrolig flot smykke af min kæreste i julegave sidste år og har været lidt ked af, at jeg ikke har fået gået særlig meget med det. Derfor satte jeg mig for at re-designe det, således at jeg ville få mere brug af det - altså optimerer smykkets nytteværdi :)

Smykket før re-design

Jeg bestemte mig for at lave et armbånd og en halskæde ud af elementerne fra den originale halskæde, fordi det var for "tungt" til, at jeg ville gå med det til hverdag. 

Det eneste der ikke er genanvendt, er den sorte bomuldsnor, der var på det originale smykke.

Smykker efter re-design



Jeg er selv yderst tilfreds med resultaterne og det var ikke meget der skulle til, for at gøre smykket til nogle lettere og mere hverdagsanvendelige smykker for mig.

Det eneste jeg har tilføjet er et par øksner, låse samt 20cm kæde. 

Har prøvet at taget et par billedere af dem "på", hvilket ikke er helt så nemt, når man er alene hjemme.


Har du nogle smykker som du også har re-designet? 
Send gerne et link eller en kommentar derom.

Se også Mivs tidligere indlæg, hvordan et for stort armbånd kan give materiale til en ny halskæde!

-Ditte-

onsdag den 15. september 2010

Domo Arigato, Mr. Roboto

En hyldest til den teknologiske udvikling 
 uden den
hvor var bloggere så i dag? 



Domo Arigato Mr. Roboto!!!

Små acryl robotter på sterling sølv kæde

Dette må klassificeres som et SEJT samt KITSCH smykke
I Love It!

-Ditte-

tirsdag den 14. september 2010

Filt - Op med håret

For et par weekender siden var der kunsthåndværkermarked i Huset i Aalborg, hvor man kunne gøre nogle gode kup ved lokale kunstnere. Jeg tog desværre ikke derind, da jeg havde i selvsamme weekend havde været nede og kigge på kunsthåndværk ved Dok1#, hvor jeg havde konstateret at prisniveauet var alt for højt til mig (som arbejdssøgende), til trods for mange utrolig flotte og velforarbejdet genstande.
Men lidt ærgerligt at jeg ikke lod mig friste, for min svigermor fik gjort nogle rigtige fine keramik køb, til fornuftige penge. 
Og jeg kunne jo også bare været taget derind, for at få inspiration, som Lone gjorde - lesson learned :) 

Min svigermor var også faldet over nedenstående filtede "snor" som kan anvendes som hårbånd. Og jeg ville derfor vise jer den i praksis.


Så I får lige et par hår-shoots


I mit store og kruset/krøllet hår fungerer den rigtig fint og holder håret godt oppe, når den er "bundet" to gange.

Hvis du ikke har megen erfaring med vådfiltning, er sådan en hår-dims et nemt projekt at gå i gang med.

Og hvis du bor i Aalborg eller omegn, kan du jo benytte dig af de faciliteter samt kurser Huset tilbyder!


- Ditte-

fredag den 10. september 2010

Påfugl inspiration

Udover elefanten, synes jeg også at Påfuglen er et utrolig smyk dyr. Dog har jeg ikke nogen små figurer eller lignede herhjemme med en Påfugl. Jeg er lidt som en skade efter de farver Påfuglen har på sig flotte fjerpragt. Her er beviset:

Den anden dag, da jeg kom hjem med en rest stof med ovenstående print på, udbrød min kæreste: "Hvad er det med dig og de påfugle?". 
Jeg stod derefter og fremviste mønsteret og forsikrede ham om, at det faktisk ikke var Påfugle, der var trykt derpå. Men nævnte selvfølgelig ikke, at da jeg havde spottet stoffet i genbrugsforretningen, var det også påfugl, der stod på min lystavle.

Han ved godt, jeg er lidt meget en sucker for de farver og skaden her (mig), har da også købt nogle meget flotte sten, i samme farver. Se lige nogle skønheder:

Det Chalcopyrite sten, men de er også kendt under navnet Peacock ore. Super fede rustikke små sten - som jeg selvfølgelig har en plan med.

Hvad higer din indre skade efter? 


-Ditte- 
P.S. Jeg har lagt nogle flere ting ind under fanebladet Ditte, så tag et kig!

torsdag den 9. september 2010

Elefant love

Jeg kan (som mange andre) godt lide elefanten og mit hjerte slog lige et ekstra slag, da jeg i går modtog nedenstående små elefanter fra Sara, som jeg har byttet mig til.
De er så utrolig fine og veludført - Tusind tak!

I Love them!

Sætterkassen er den jeg købte her, der har fået en Madam blå - blå farve, efter kæresten ønske. 
Ja, jeg var hurtig nok til at gå på kompromis :D

- Ditte-

tirsdag den 7. september 2010

Når sandheden skal frem...

...så er jeg pt. virkelig dårlig til at strikke og det irriterer mig grueligt.   

Det sidste 1½ år har jeg virkelig lagt mærke til, hvor meget jeg har manglet at være kreativ tidligere. Prioriteten dertil har tidligere været ikke-eksisterende, men det er den nu. Nye projekter kommer ind på lystavlen i hobetal og jeg må skrive dem ned for at huske dem alle.

Jeg bliver nemlig inspireret, måske af dig som viser dine færdigheder på din blog eller af random billeder på internettet eller fra min egen hverdag. Det er utrolig fedt at få så mange ideer, som man kan videreudvikle, finde på helt nye ideer (selv om det er relativt). Ligeledes synes jeg også det er fedt, hvis andre bliver inspireret af de ting jeg laver - er du en af dem?

Den megen inspiration bliver i nogle tilfælde også til projekter, der må prøves og genprøves og måske vises frem på bloggen. Blogposten viser måske ikke hele sandheden! Selv om jeg får et skulderklap i form af en kommentar, er det ikke sikkert at læseren  ved, at det fremviste resultat er kommet efter de første 5 mislykkedes forsøg. - Dog giver det heller ingen mening at vise fejlforsøg 1-2-3-4-5, men mere vise det vellykkedes forsøg og så fremstille de mulige problematikker, det er dog ikke altid jeg selv for fremsat det sådan.

Kreativiteten er spændende, men for mig er det også svært! Men det giver jo også mening, det er en læringsproces og jeg lærer af processen og ligeledes af mine fejl. Faktisk kan det ikke-gennemskuelige projekt sagtens være en stor motivation for mig, for at blive ved med at prøve. Dermed ikke sagt at der ikke ryger forbudte gloser gennem luften og jeg indtil flere gange tænker "hvorfor kan jeg ikke fatte det". Når ti-øren (så endelig) falder, kommer tilfredsstillelsen (og den næsten obligatoriske kritik af eget arbejde), men så ved jeg i det mindste, hvor jeg skal starte næste gang.

På den ene side er det at tillægge sig nye egenskaber jo utrolig vigtigt for ens egen udvikling, mener jeg. At give sig selv nye udfodringer - giver mig mod på mere og jeg ser muligheder, der hvor andre måske ser begrænsninger. På den anden side er det måske også et udtryk for, at jeg gerne vil "kunne det, de andre kan"? For at høre til, være en del af flokken, skabe nye bekendtskaber og dele erfaringer?

Lige nu irriterer det mig bare, at jeg ikke kan knække koden på strikningen!

Hilsen Ditte - som er i gang med strikkeforsøg nr. 173

mandag den 6. september 2010

Runde former

Resultatet fra et tidligere projekt blev følgende:

Candy-jade ædelsten i gyldenbrun og tyrkis

Kan dog ikke lade være med at tænke på, om jeg underbevidst er blevet inspireret til farverne og formerne ???

Nyindkøbt "gammel" globus

Hvad mener du?

Dejlige synes jeg nu begge er! 

-Ditte-

To ting

To ting

der nødvendigvis ikke falder alle i øjnene


kan skabe de mest finurlige og smukke resultater



-Ditte-

torsdag den 2. september 2010

Dejlig dag i sommerhus

AHHH!
Har i dag haft en super dejlig dag, hvor jeg har besøgt mine svigerforældre, der er i sommerhus i denne uge. Dog blev det meste af tiden i dag brugt på at se kunsthåndværk i lokalområdet (Blokhus, Saltum, Lønstrup), hvor der er masser af spændende kreative folk. Faktisk er en nogle af de kunstenerer repræsenteret ved weekendens Dok 1# kunsthåndværkmarked i Aalborg. Har hørt at de medvirkende kunstnere har bidraget med deres egen fortolkning af et skib, som vil være ved springvandet ved den gamle toldbygning - tror jeg skal cykle forbi og se i morgen.

Med mig til dagens oplevelser havde jeg min nye taske/indkøbsnet, som jeg selv synes er blevet mægtig fin!

Den er lavet af Hampreb og jeg har et stort stykke hen af vejen flugt denne gratis opskrift. Hamprebet faldt jeg over i Søsterne Grene til 8,66kr rullen og jeg synes, det var så fantastiske farver og ideelt til, at jeg endelig måtte få ovenstående opskrift prøvet af.  Jeg brugte ca. 3 ruller af den mørkegrønne reb og 1½ af den karrygule reb - hvilket vil sige en taske til under 50kr (hvis man ser bort fra arbejdstiden). Kan godt lide det rustikke og rå look rebet bibringer, om end det var noget hårdt at arbejde med.

Min svigerinde fik også et armbånd af mig - et af mine eksperimenter, det glimtede så fint i solen.



Nu må man ikke tage billeder af diverse kunstgenstande, men kan da vise et køb, jeg gjorde mig i dagen løb. Da vi var i Saltum, måtte vi lige forbi Bindestuen, som har utrolige mængder af super lækkert garn. En af medarbejderne lagde mærke til min taske og synes det var fedt, at jeg havde lavet den med reb (ikke at det ikke er set før - I know), hvilket var fedt. Min svigermor havde givet hentydninger til, at hun da også kunne bruge sådan en taske, så vi fandt noget lækkert garn i de farver, hun godt kunne tænke sig. Må vidst snart i gang med de julegaver.


Vi sluttede dagen af med at soppe i Vesterhavet, som var lidt koldt, man alligevel fik sat gang i systemet, super dejligt - kan stærkt anbefales!

Håber også at Du har haft en skøn dag?

-Ditte-