Pinse med kræmmerier

De sidste par dage er gået rigtig stærkt, nok fordi jeg har hygget mig så meget.
Fredag havde kæresten og jeg besøg af to vennepar, hvoraf mændene skal sammen til Opel-træf i Tyskland om 2 uger. Det var super hyggeligt, med god mad, herlig musik og dejlig atmosfære og pæne blomster, som jeg fik.
Solsikken er simpelthen min ynglings-blomst og jeg glæder mig til at jeg engang kan stå på en Toscansk Solsikkemark i august, hvor de blomster så dejligt.

Derudover har pinsen stået på tur til Sjælland igår søndag. Mine svigerforældre havde inviteret os med til Veterantræf i Græsted, hvor både min svigerfar og min kæreste kunne få "styret deres lyster" til al slags køre og flyve-tøjer. Efter vi havde taget en forholdsvis lange tur fra Nordjylland til Nordsjælland og holdt en del i kø, kom vi ind på pladsen, hvor vi mødtes med en del af min familie. Det er rigtig dejligt at se dem igen - jeg ser dem sjældent, da tid og su-budget ikke altid hænger sammen med turer til Sjælland. Mændene gik hen for at se på de mange veterankøretøjer og kvinderne (og to af mine brødre) gik hen til kræmmermarkedsdelen af pladsen.

Jeg blev et par gange overrasket over "mentaliteten" hos nogle af kræmmerne;
Én solgte nogle taske-net, som man kunne have tværs over skulderen, disse var helt sikkert en del af en større produktion, men sælgeren ville ikke give afslag, da vi "pruttede om prisen", eftersom vi ville købe 2 stk. af dem. Jeg kan godt se, at sælgeren skal have omkostningsprisen dækket og selvfølgelig også en fortjeneste, men når der ikke er tale om noget hjemmelavet håndværk, har jeg nu nogle gange svært ved, at give mange penge for tingene, måske fordi jeg er for nærig og tænker jeg kan lave det selv (når jeg engang får tid)?
Én anden havde en stand med brugte ting, hvor jeg i en æske, der lå i en kasse med andet skammel, fandt 4 små glas-dråber. Jeg spurgte om prisen og denne var 3 gange højere end det jeg havde regnet med. Jeg kom med en ny pris, men så ville sælgeren ikke sælge dem og jeg gad ikke have dem. Måske er det fordi jeg ikke er kræmmer, men vil man ikke hellere end gerne sælge én ting, der har ligget gemt væk i en æske i lang tid?

Nå men, der var nu også nogle gode kræmmere der havde en mere fornuftig pris eller som turde prutte om prisen. Jeg fandt en ny sætterkasse til 60kr, hvilket jeg synes er meget flot ift. materiale og at den var hjemmelavet. Der var andre kræmmere der solgte "vintage" sætterkasser og de lå fra 200kr eller derover. Med min nye sætterkasse kan jeg sætte mit eget præg derpå - uden at ødelægge noget af dets historie.

Min mormor, der engang har arbejdet ved Berlinske Tidende, fortalte at dengang de gik væk fra at bruge typografikasserne (hedder de det?), der kunne medarbejderne tage dem gratis. Se dét kunne havde været fedt at få sådan én eller hvis min afdøde bestefar, der var snedker, havde hjulpet mig med at lave en. Men min sætterkasse er jeg godt tilfreds med, især med alle de mange rum - der kan være fyldt med en masse skønheder! Fandt nogle dejlige knapper hos én sød gammel kræmmer, der kun skulle have 50øre pr knap, det var en dejlig overraskelse.

Derudover fandt jeg en gammel rød Zone (det der i dag er Falck) Nød Forbindingskasse i metal, med brugsanvisning inde i låget, lidt slidt udenpå og lidt rusten indeni, men stadigvæk fed. Det var selvfølgelig en gave til min kæreste; han kan da ikke kører 400km ind i Tyskland i en Veteran Opel fra 1967, uden at have en dertilhørende forbindingskasse med. Han blev rigtig glad og tog den med ud til det værksted, hvor bilen holder, før jeg kunne nå at tage et billede.

Alt i alt nogle gode fund, synes jeg selv. Dagen gik hurtigt og vi skulle også nå et besøg hos min mormor, inden vi skulle med færgen hjem om aftenen. Men rigtig dejligt at få set så meget af min familie, omend noget af et lynvisit. Er meget taknemmelig for at mine svigerforældre gad at køre efter det :).