Min kæreste mente at nu, hvor han skulle til Tyskland i fire dage, vel og mærke til Opel-træf, så ville jeg da ikke have noget, at tage mig til, andet end at sukke langt efter ham... Det ved han nu godt jeg har, men blev da nu stadigvæk glad, da han kom med en lille gave i den anledning.
Jeg kan rigtig godt lide at læse, men de seneste år har jeg ikke fået læst særlig mange af de skønlitterære, men mest fokuseret på det faglitterære litteratur. Jeg elsker at blive fanget af en god bog... og en god bog for mig skal enten være i chick-litt geren eller eventyr/fantasi genren. En forfatter som blander begge de universer er Cecelia Ahern; er helt tosset med hendes måde at skrive på og hun lukker op for min egen fantasifulde verden, hvilket er fantastisk. Havde lånt hendes seneste bog The book of tomorrow på biblioteket i sidste uge og tog mig selv i, at snige ind i stuen om aftenen, for at læse 200 sider færdig.
Den gave jeg fik af Mark, var selvfølgelig en bog. Han var gået ind i boghandlen og spurgt "om de havde noget for én, der var tosset med sådan noget Jane Austen romantik" og ekspedienten havde straks taget Philippa Gregory's bog Den anden dronning frem og begyndte at give et længere foredrag om den - tror dog ikke min kæreste hørte efter.
Men glæder mig da til at læse bogen, der omhandler Maria Stuart og Elizabeth I, i perioden 1568-1587, hvor Maria Stuart sad i husarrest i England. Det gode ved det er, at hvis bogen fanger min interesse, så er der adskillige af samme forfatter, der skal læses. Men eftersom jeg var godt opslugt under filmen Elizabeth-The golden age, så tror jeg nu, der er gode chancer!
Er du i gang med en god bog for tiden?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar