Det er ikke altid, at de ting der ligger på arbejdsbænken, bliver udført med det samme, især ikke hvis man løber tør for sølv tråd... så min halskæde må vente lidt. Alt imens kan jeg jo arbejde videre på nogen af de andre projekter, jeg er i gang med :D
I går, da jeg sad og lavede et bestilt læderarmbånd til en veninde, spekulerede jeg på, hvad jeg kunne bruge de resterende lædersnore til (har faktisk en hel pose med "små rester"). Efter lidt nørklerier, blev resultatet dette:
... en læderring. Dog blev første forsøg ikke det bedste, så jeg lavede et par stykker mere i andre farver.
Synes selv de er rigtig fede og de sidder godt på mine fingre. Er det noget du ville gå med?
Som I kan se på det første billede, er farven på læderet ikke så "glat" som ved de to andre. Jeg har desværre haft nogle dårlige oplevelser ved køb af lædersnor, hvor farven simpelthen skaller af eller ser lidt sjusket ud, som ovenstående. Når jeg køber sort lædersnor, køber jeg som regel en hel rulle (50m) af gangen, hvor der aldrig har været problemer med farven. Men når jeg skal købe en speciel farve læder til et enkelt armbånd, køber jeg det i små mængder og som regel over internettet for at spare penge. Problemet er bare, at når jeg køber over nettet, stemmer billederne af produktet ikke altid overens med det jeg modtager. Er der nogen af jer, der har erfaringer med en leverandør af lædersnor i ordenlig kvalitet eller ved I om det skyldes selve farven der anvendes?
-Ditte-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar