tirsdag den 7. september 2010

Når sandheden skal frem...

...så er jeg pt. virkelig dårlig til at strikke og det irriterer mig grueligt.   

Det sidste 1½ år har jeg virkelig lagt mærke til, hvor meget jeg har manglet at være kreativ tidligere. Prioriteten dertil har tidligere været ikke-eksisterende, men det er den nu. Nye projekter kommer ind på lystavlen i hobetal og jeg må skrive dem ned for at huske dem alle.

Jeg bliver nemlig inspireret, måske af dig som viser dine færdigheder på din blog eller af random billeder på internettet eller fra min egen hverdag. Det er utrolig fedt at få så mange ideer, som man kan videreudvikle, finde på helt nye ideer (selv om det er relativt). Ligeledes synes jeg også det er fedt, hvis andre bliver inspireret af de ting jeg laver - er du en af dem?

Den megen inspiration bliver i nogle tilfælde også til projekter, der må prøves og genprøves og måske vises frem på bloggen. Blogposten viser måske ikke hele sandheden! Selv om jeg får et skulderklap i form af en kommentar, er det ikke sikkert at læseren  ved, at det fremviste resultat er kommet efter de første 5 mislykkedes forsøg. - Dog giver det heller ingen mening at vise fejlforsøg 1-2-3-4-5, men mere vise det vellykkedes forsøg og så fremstille de mulige problematikker, det er dog ikke altid jeg selv for fremsat det sådan.

Kreativiteten er spændende, men for mig er det også svært! Men det giver jo også mening, det er en læringsproces og jeg lærer af processen og ligeledes af mine fejl. Faktisk kan det ikke-gennemskuelige projekt sagtens være en stor motivation for mig, for at blive ved med at prøve. Dermed ikke sagt at der ikke ryger forbudte gloser gennem luften og jeg indtil flere gange tænker "hvorfor kan jeg ikke fatte det". Når ti-øren (så endelig) falder, kommer tilfredsstillelsen (og den næsten obligatoriske kritik af eget arbejde), men så ved jeg i det mindste, hvor jeg skal starte næste gang.

På den ene side er det at tillægge sig nye egenskaber jo utrolig vigtigt for ens egen udvikling, mener jeg. At give sig selv nye udfodringer - giver mig mod på mere og jeg ser muligheder, der hvor andre måske ser begrænsninger. På den anden side er det måske også et udtryk for, at jeg gerne vil "kunne det, de andre kan"? For at høre til, være en del af flokken, skabe nye bekendtskaber og dele erfaringer?

Lige nu irriterer det mig bare, at jeg ikke kan knække koden på strikningen!

Hilsen Ditte - som er i gang med strikkeforsøg nr. 173

4 kommentarer:

  1. Sad og nikkede genkendende gennem hele indlægget... Hmm... Måske de fejl man laver virkelig bare ER en udvikling til noget bedre... =)

    SvarSlet
  2. Hej Sanni
    Det tror jeg bestemt det er, men synes bare nogen gange, at det kan tage meget lang tid at nå til det punkt, især med strikningen :D
    Forstår godt opskrifterne, det er bare selve udførelsen, der går helt i kage, desværre

    SvarSlet
  3. Hvor jeg kender det... Da jeg først begyndte at strikke igen, (ja jeg har forsøgt at lære det af et par omgange, men har hver gang givet op) tænkte jeg endnu en gang: Jeg lærer det aldrig. Det er altså lidt sværere når man ikke har nogle man kan gå til og få vejledning, men jeg var stædig (denne gang), og lige pludselig blev koden knækket, og nu kan jeg simpelthen ikke undvære det. Ja jeg gør det måske ikke altid på den "rigtige" måde, men jeg gør det :-) og jeg lærer hele tiden, og jeg er pave stolt når jeg knækker endnu en kode.. Jeg har fundet en del hjælp på nettet. Især på den sidder hedder paapinden.dk, med video klip og meget mere.. Så bare klø på, du knækker også koden på et tidspunkt :-)

    SvarSlet
  4. Jeg må op på hesten igen Annemette! Og din blog giver megen inspiration og ihh'er og åhh'er, men det ved du vidst allerede :)

    Ja benytter mit tit af youtube og lignede med videoer, så håber jeg det kommer!

    SvarSlet