For en måneds tid siden faldt jeg over
denne blog, der havde nedenstående billede som inspiration til at lave et billigere alternativ til en anderledes halskæde - tjek det forøvrigt ud!
Billedet er lånt her.
Jeg blev virkelig forelsket i armbåndet i midten, men tænkte også, at jeg selv kunne lave det selv og især meget billigere end £230 (Er det bare mig eller er det voldsom mange penge for et armbånd :S).
Efter at have bestilt materialer hjem, prøvede jeg mig frem. Jeg har nu lært at man skal huske at sætte klisterbånd eller lign. i begge ender, på en snoet snor, inden man klipper den til, det ved jeg nu til næste gang. Første-forsøget blev lidt anderledes end forventet, dog rigtig farvefuldt!

Med hensyn til endeafslutningen prøvede jeg først at lave den som modellen på billedet dvs. med noget snoet bomuldssnor - men resultatet blev ikke særlig pænt. Så viklede jeg wire omkring - men dette blev rigtig grimt. Jeg havde ledt efter nogle endestykker, men de jeg kunne finde, var enten i restordre eller uden forsendelse til Danmark. Rigtig øv!

Men som I kan se på det midterste billede, så er der kommet endeafslutninger på, takket være min dejlige kæreste, der kom hjem med en lille pose i går og sagde "var det ikke lige sådan nogle du manglede".
Når jeg får tid igen, vil jeg øve mig på at lave en pænere og mere fyldig udgave!
-Ditte-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar