Dette indlæg bæger præg af den situation, jeg sidder i nu rent uddannelsesmæssigt - snart færdiguddannet akademiker. I den forbindelse handler det om, at jeg skal sælge mig selv og vise min fremtidige arbejdsgivere, at De ikke kan undvære mig! Det synes jeg er rigtig svært; jeg har aldrig været den, der har 'råbt' højst eller gjort opmærksom på mig selv som det første, ved mødet med nye personer. Derimod ikke sagt at jeg sidder henne i et hjørne og kukkelure - Nej! Jeg ved, jeg har en masse at bidrage med og jeg er flittig med mit arbejde, men at finde ud af, hvilke kompetencer jeg besidder og i det hele taget skrive dem ned i en sammenhæng, der giver mening for mulige arbejdsgivere, er altså svært for mig.
I sidste uge var jeg på et motiverende kursus som universitetet stod for; her kunne man få indblik i nogle af de værktøjer, der kunne hjælpe én, med at blive mere bevidst om alle de kompetencer, man har opnået gennem studietiden. For mig var det rigtig godt at deltage i det, da jeg selv blev bekræftet i nogle af de egenskaber, jeg har samt mere bevidst om, hvordan jeg sætter ord på andre egenskaber.
Udfordringen er nu at sætte mine kompetencer ind i en kontekst, der er relevant for min fremtidige arbejdsgiver. Dette er en udfordring, som jeg tog lidt fat på igår, da jeg skulle skrive en ansøgning, som en del af en opgave til et jobsøgningskursus, som universitetet også udbyder. Ansøgningen er ikke sendt afsted til selve firmaet, da jeg gerne vil have de mulige forbedringer med fra selve kurset. Men så tager jeg også springet - ringer til firmaet og snakker lidt med dem og sender dem en uopfordret ansøgning!
Jeg skal tage chancer og vise jeg er det værd - for det er jeg!
Dette indlæg adskiller sig meget fra de tidligere indlæg, jeg har skrevet. Men alligevel handler det jo om at være kreativ - og se muligheder i ting, man troede var umulige. Vise engagement og gåpåmod selv om 'projektet' ikke lykkedes i første omgang - det er jeg i hvert fald ikke bange for. Jeg ved godt, jeg mister mit 'sikkerhedsnet' i forhold til det, at gå fra at være studerende til at være en medarbejder i firma, hvor udfaldet af ens handlinger, har konsekvenser for adskillige faktorer, men jeg glæder mig nu alligevel til udfordringerne, jeg står over for!
I sidste uge var jeg på et motiverende kursus som universitetet stod for; her kunne man få indblik i nogle af de værktøjer, der kunne hjælpe én, med at blive mere bevidst om alle de kompetencer, man har opnået gennem studietiden. For mig var det rigtig godt at deltage i det, da jeg selv blev bekræftet i nogle af de egenskaber, jeg har samt mere bevidst om, hvordan jeg sætter ord på andre egenskaber.
Udfordringen er nu at sætte mine kompetencer ind i en kontekst, der er relevant for min fremtidige arbejdsgiver. Dette er en udfordring, som jeg tog lidt fat på igår, da jeg skulle skrive en ansøgning, som en del af en opgave til et jobsøgningskursus, som universitetet også udbyder. Ansøgningen er ikke sendt afsted til selve firmaet, da jeg gerne vil have de mulige forbedringer med fra selve kurset. Men så tager jeg også springet - ringer til firmaet og snakker lidt med dem og sender dem en uopfordret ansøgning!
Jeg skal tage chancer og vise jeg er det værd - for det er jeg!
Dette indlæg adskiller sig meget fra de tidligere indlæg, jeg har skrevet. Men alligevel handler det jo om at være kreativ - og se muligheder i ting, man troede var umulige. Vise engagement og gåpåmod selv om 'projektet' ikke lykkedes i første omgang - det er jeg i hvert fald ikke bange for. Jeg ved godt, jeg mister mit 'sikkerhedsnet' i forhold til det, at gå fra at være studerende til at være en medarbejder i firma, hvor udfaldet af ens handlinger, har konsekvenser for adskillige faktorer, men jeg glæder mig nu alligevel til udfordringerne, jeg står over for!
-Ditte-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar