For et stykke tid siden begyndte jeg at brodere lidt korssting - hvad jeg er i gang med, skal jeg nok vise en anden dag.
Da min kæreste så, hvad jeg var i gang med, spurgte han, om jeg ikke kunne brodere noget til ham, som han ønskede sig til jul. Jeg undrede mig og spurgte om, hvad han dog ville have broderet.
Svaret var en trafikpude!
Trafikpuden findes i mange forskellige mønstre.
Billedet er lånt her
Ikke nok med at der skulle være diverse trafiktavler på, men den skulle også have et broderet billede af hans Opel Rekord C fra 1967.
Min kæreste er en stor bilentusiast og Rekorden er hans kæreste eje!
REKORDEN
Bilen har også Roofrack (dog ikke på billedet), hvor der er vinteren er påspændt slæde og ski.
Derudover ligger der en blød hat og en stok i bagruden, hvor trafikpuden så mangler.
Jeg har dog sagt til ham, at jeg gerne vil prøve, men at jeg på ingen måde kan nå, at blive færdig til jul.
Det lille projekt jeg er i gang med nu, synes jeg tager lang tid og jeg anerkender virkelig dem, der kan sidde og brodere kæmpe billeder.
Hvad synes du om trafikpuden?
-Ditte-
Ingen kommentarer:
Send en kommentar