Når Mia kan vise sin VARME kreation frem, så kan jeg vel også vise min LYSE frem, selv om lysene dog mangler.
Som nævnt, lavede jeg papirs lanterner som Malene hurtigt gættede, men de kan også bruges til guilande eller til pynt på juletræet (når den tid kommer).
Hvordan du kan lave disse søde små lanterner, kan du se her.
Jeg valgte dog en anden størrelse end den i vejledningen, da jeg ville have større og lidt mere mellemrum mellem papirstrimlerne.
For at lave en lanterne i samme størrelse som mine skal du skære 10 styks 1½cm bred x 15cm lang papirstrimler ud.
Derefter følger du bare samme vejledning som ovennævnte link.
Du kan også være lidt kreativ og vælge noget papir, der har print/farve på begge sider og så mikse med hinanden.
Jeg glæder mig til, at jeg får lys i dem og indtil da, vil jeg bare gå og nynne et vers jeg sang i folkskolen:
Lanterne, lanterne,
sol og måne og stjerne
Skinne klart mit lys,
skinne klart mit lys
Skinne klart min lille lanterne
sol og måne og stjerne
Skinne klart mit lys,
skinne klart mit lys
Skinne klart min lille lanterne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar