tirsdag den 26. oktober 2010

Calavera DIY

 Lidt kreativ (u)hygge til denne mørke og ruskende tid

Calavera er det spanske ord for kranium og referer blandt andet til den Mexicanske festlighed Día de los Muertos - De dødes dag, som er den 2. november, hvor man minder de familiemedlemmer eller venner, der er gået bort.

Jeg har egentlig  ikke noget forhold til denne højtidelighed, men derfor må man godt 'låne' lidt. 
Traditionen tro pynter (og spiser) Mexicanerne kager i form af et kranium med sukker i alverdens farver og mønstre. 
Dog er det også en figur, som blandt andet går igen på print eller ved tatoveringer. 
 Jeg har lavet lidt "kraniums-pynt" til hjemmet og vil da gerne dele ideen. 


Jeg fandt 2 forskellige slags kraniums hoveder, som jeg lavede mine egne skabeloner ud fra, dem kan du hente frit og kvit HER.


Du skal bruge: 
  • Skabelon (eksempelvis printet ud på karton)
  • Forskellig farvet/mønstret papir
  • Blyant 
  • Saks 
  • Hobbykniv 
  • Clips (meget hjælpsom når du skal aftegne skabeloner og holder skabelon og papir fast)
  • Lim 
  •  Hvidt karton 
  •  Evt. sort tusch til detaljer
Først klipper du hovedskabelonen ud og aftegner formen på det valgte papir, som derefter klippes ud. 
Detaljer som øjne, næse og mund skæres ud med mindre du vil tegne dem i frihånd med en sort tusch. Ellers aftegnes disse også på det valgte papir og skæres/klippes ud. Detaljerne limes på hoved og det hele limes på et stykke hvidt karton, hvis det skal sidde i en ramme eller lignede.

Send gerne billeder/links af/til dine versioner

-Ditte-

Ingen kommentarer:

Send en kommentar