lørdag den 26. februar 2011

Design af stuen

Jeg vil gerne rykke rundt på møblerne i vores stue, 
fjerne et møbel og bringe nogle nye til.

Årsagerne er at: 
  • Jeg er dødtræt af vores sofa, som jeg aldrig har været fan af, på grund af mærkbare metalstænger og 'ende-aftryk' (ha ha) og vil derfor meget gerne afskaffe den.
  • Min kæreste har fået en spillekonsol med dertilhørende bevægelses-censorer, hvor jeg mener der skal mere plads til foran TVet for at bruge den optimalt.
  • Jeg trænger til forandring i stuen - Der er ikke rykket rundt på møblerne i 4 år.

Men førend jeg begynder at lege stærk dame, 
valgte kæresten og jeg at tegne et muligt design på vores fremtidig stue 
sammenlignet med det nuværende.


Som I kan se på billedet, er der en skitse på den nuværende og fremtidige stue. 
De orange cirkler og kryds på bordet angiver lyskilder. 
De to indryk i stuen angiver vinduespartier. 

Mit argument for den fremtidig stue er at:
  • Sofaen kommer væk - HURRA
  • Stole og bord foran tv kan hurtigt rykkes bagud, hvis der skal spilles konsolspil
  • Der er gulvtæppe, så vi ikke generer underboen så meget - sådan en gang hækkeløb på konsol kan godt larme i gulvet. 
  • Der kommer et lille hyggehjørne, som jeg tænker er et godt læse/nørkle hjørne 
Hvilket design ville du gå efter?

-BetteBye-

torsdag den 24. februar 2011

På jagt efter krisebærblomsten

Efter mit indlæg om Fabric love, gik jeg på jagt med kameraet hjemme i lejligheden.

Normalt vil jeg ikke kategoriserer mig selv som en "blomsterpige",
men kan vidst ikke komme udenom i dette tilfælde!

Fra venstre øverst: Pung købt ved ToonDesign,  Hjemmefoldet sakura,
Sakura ceramic cup fra FabJapGalleries, Flot papir fra Søsterne Grene,
Print fra Masha D'yans

 
Fra venstre øverst: Søde til-og fra kort fra House Doctor
Smuk the-dåse købt ved Den Kinesiske Butik,
Nøglering med Kimmidoll, Porcelænsskål købt i Netto

Samtlige ting er faktisk kommet ind i mit hjem inden for det sidste år, 
men heldigvis er det små ting, som ikke er for dominerende.
Muligvis fordi der også er store billeder af biler og andre lidt mere "mandige" ting 
-som hører sig til i et parforhold :D 

Tør du vise din/dine addictions frem?
-BetteBye-

tirsdag den 22. februar 2011

Fabric love

Da jeg for et par uger siden var forbi Stof2000, så jeg dette nedenstående stof og vidste med det samme, jeg måtte have et stykke med hjem


Ideelt set ville jeg gerne sy en flot forårskjole, men det er mine sy-færdigheder ikke til endnu. 

Men jeg kan jo sagtens lave  nogle søde accessories:


Senest har jeg lavet en vikle-halskæde i stof med forgyldte vedhæng 

Samt et bælte der kan bruges til en flot forårs/sommer kjole:) 

Her ses de in action


Ikke helt ideelt at tage billede af mig selv, men syntes det var besværligt at finde stativet frem, he he

Har du et særligt print du er forelsket i? 

Min "forelskelse" for kirsebærblomster (sakura, Cherry blossom) viser sig adskillige steder hjemme, 
men mere om det senere... 

-BetteBye-

lørdag den 12. februar 2011

Go-Card Bogstaver

Når jeg går forbi et stativ med Go-Card postkort
tager jeg som regel et par postkort i hver motiv.
Dette resulterer i at jeg efterhånden har en hel kasse med flotte kort
og derfor ikke skal investerer en masse i fødsesldagskort,
da jeg næsten altid har et postkort 
der passer til lejligheden.

I dag da jeg skulle finde et kort, 
fik jeg samlede de forskellige slags bogstav kort 
som Go-Card distribuerer. 
Ud af 29 har jeg pt. 12:


Ligger du inde med nogle af følgende bogstaver:

A - E - F - H - I - J - K - L - M - Q - R - U - V - X - Y - Ø - Å

så kunne vi måske lave en byttehandel af en slags???

-BetteBye-

søndag den 6. februar 2011

Kugle gurilande

I går var jeg inviteret til 1års fødselsdag hos en meget sød og charmerende dreng. 
Min gave var et sæt 'sejt' tøj, som knægten ikke var så interesseret i, 
men som forældrene fandt meget brugbare. 

Min hjemmehækle guirlande med kugler
fandt knægten dog meget sjov i.
Det er dejligt, når der ikke skal så meget til
at glæde et lille menneskebarn.
Kuglerne er lavet efter Puks opskrift 
og hæftet på en hæklet snor.

-BetteBye-