mandag den 2. maj 2011

Lounge puder med aroma

Ja du læste rigtig - pude med duft.

Normalt har jeg det meget svært med genstande, der er blevet parfumeret.
Jeg kan slet ikke tåle vaskemiddel med parfume uden at få knopper/udslet
eller brænde duftelys uden at få hovedpine.
Dog kan jeg godt gå med alm. parfume.

Nu har jeg dog lavet nogle meget simple puder,
som dufter dejligt af kaffebønner:



For nogle måneder siden købte jeg et par kaffebønnesække hos min lokale the-pusher,
som skulle være betrækket til nogle grove gulv puder (eller lounge lyder bedre).
Der lå stadigvæk bønner i bunden af sækkene og de er ikke vasket,
da jeg var bange for at ødelægge sækkene.

I går fik jeg så endelig puttet mine gamle sofahynder ind i betrækket
og hæklet en kant med grøn hamp snor.
Og så nemt kunne det gøres.


Rustikke og baggy - men med deres helt egen charme og historie. 

De ville være ideelle til en have, men eftersom jeg ikke har det,
vil de blive brugt på altanen, som  blødt underlag eller som siddepuder i stuen.



Et projekt der har kostet meget lidt
* Gamle sofapuder (okay, det er måske ikke alle der lige har det)
* 2 kaffebønnesække a 10kr stk
* Grov snor til at hækle kant

BetteBye


1 kommentar:

  1. Du sender dem bare herud, de vil passe perfekt på terassen under solsejlet ;-)

    SvarSlet