lørdag den 22. januar 2011

Flere stjerner

Som Mivs nævnte i sidste indlæg gav jeg hende blandt andet 2 stk. 3D stjerner i keramik  i julegave.
En stjerne-form jeg siden hen, har fundet ud hedder Dodecahedron star eller Celestine star
Stjernene fandt jeg hos denne søde og utrolig service-minded Etzy-sælger fra Tokyo,  der gik 4 dage fra jeg havde bestilt til jeg stod med varen! 

Jeg er selv utrolig fascineret af stjerneformen og spurgte min gode ven Google, 
om han kunne give mig inspiration til andre stjerne projekter.
Det kunne han! 

Jeg fandt en strikket og en hæklet version af  stjernen, 
som du kan benytte dig af. 


Omend mit første resultat slet ikke ligner det på billedet ved opskriften
(den er noget lodden),
kan jeg godt se, hvad det er
og det var sjovt at prøve at arbejde 3 dimensionelt.

Jeg brugte 50g Hjertegarn Blend/Tendens 
med hæklenål 3. 

På et tidspunkt vil jeg gerne lave den strikkede version
muligvis som stjerne til juletræet, 
men det kan jeg jo tænke over nogle måneder endnu. 

Der er flere stjerne-projekter der presser på :) 

Ha en dejlig weekend!

-BetteBye-


søndag den 16. januar 2011

Kreativitets karma?

Omend jeg gik ind i 2011 med de bedste intentioner om at forbedre mit kreative gen, føler jeg at starten er noget træg. 

Det er ikke fordi jeg ikke har haft gang i diverse nåle, tråde, snore, perler osv., for det har jeg nu, men ja resultaterne har ikke været noget at råbe hurra for - tværtimod.

Så er det op på hesten igen,
udtænke en ny plan for, hvordan jeg skal gribe tingene anderledes an 
og hyp hyp hyp

Mens jeg hypper videre i jagten på den gode kreativitet 
lader jeg mig inspirere af dine og andres projekter, miljøet omkring mig og ikke mindst 
materiale med potentiale


Som f.eks 4-farvet silkesnor fra stof2000

-BetteBye-

onsdag den 29. december 2010

Min lille hjælper

2011 kan bare kommer an med diverse opgaver, jeg har nemlig fået hjælp!! 

Jeg var så heldig at få denne lille hjemmelavede hjælper i julegave

Kan kun sige at gavegiveren kender mig alt for godt, for gaven ramte lige i hjertet :D


Og der var også det pæneste kort om min robot. 

Det er nu rart at have en hjælpende hånd i baglommen!

-BetteBye-



søndag den 26. december 2010

En julegave jeg gav væk

En af de julegaver jeg gav væk, var også en hjemmelavet én.
Gaven tog udgangspunkt i et spil Tangram, som jeg fik af min onkel for 10 år siden, 
som jeg tidligere har skrevet om her. 
Gaven var selvfølgelig til selvsamme onkel, der havde introduceret mig til spillet 
og da jeg vidste han tilfældigvis synes, at giraffen er et prægtigt dyr, 
skulle figuren selvfølgelig ligne og males som en giraf.
Derefter blev det limet på en plade og sat ind i en ramme med dybde.


Jeg synes resultatet blev rigtig godt, men det gengiver sig desværre ikke så godt på det billedet, som jeg desværre kun nåede at få taget aftenen før gaven blev sendt. 
Men du forstår sikkert ideen.

Jeg fik af vide, at gaven faldt i god jord og min onkel endda blev rørt ved gaven 
Så kan jeg vidst ikke forlange mere :D

Hvilke julegaver fik du lavet til familien i år? 

-BetteBye-

torsdag den 23. december 2010

Vi ønsker jer en


De varmeste julehilsner fra 
Mivs & BetteBye